Besøg på tekstilskole

Vi lagde dagen ud med at se templet med de 1000 røde døre, det var stort og flot.

Derefter tog vi toget ud til en tekstilskole, som ligger i udkanten af Kyoto. Det var en lille skole med cirka 50 studerende. De havde dog et meget stort udvalg af forskellige maskiner, i forhold til det vi havde derhjemme. De var meget specieliseret i vævning og havde mange væve til blandt andet kiminostof.

Elever starter enten deres eget op, arbejder for et firma, eller på det produktionsted de har lige ved siden af skolen.

Der kan de lave store vævede tæpper, vi så hvordan de var igang med et kæmpe scenetæppe, hvor der sad cirka tre mænd og vævede på det.

Vi så også deres museum, hvor vi så mange af deres historiske håndvævede tekstiler.

Bunka universitet og cykelvanvid i Shinjuku kvarteret

Dagen startede med en lang cykeltur til det farverige Shinjuku kvarter, hvor Bunka Universitetet ligger. Her havde vi en aftale med en gut fra Australien, som står for den internationale kommunikation for universitetet. Han viste os rundt og fortalte om deres modeinstitut, hvor de har uanede mængder af lækker lir til de studerende i form af beklædningskartotek, med tilhørende materialeprøver og udstillingslokale, mode-materiale og bogshop. Så vildt!

Vi blev begloet og følte os lidt som de første hvide mennesker i Japan, ha ha funny japs.

I Shinjuku kvarteret besøgte vi Ragtag som er en genbrugsbutik med high fashion mærker til fantastiske fordelagtige priser, vi oplevede osse en arbejdstøjbutik "Man-yen-ya", hvor arbejdstøjet er så aparte at det faktisk er super lækkert og ligner mere modetøj for os europæere end bare regulært arbejdstøj, tja så kan vi lære det.... anywho pisserenden ("Piss Alley") - en lille gade i kvarteret som kan minde lidt om noget fra Blade Runner, er et sted hvor der er en masse spisesteder som helt klart er et besøg værd - her kunne vi desværre ikke finde plads til 22 mennesker, så vi valgte Koreansk nudel på hovedgaden.

Aftenen endte med en frisk aftenbrise og en cykeltur gennem et evigt oplyst Tokyo... skønt og super dejlig lun Oktoberluft... dog var der et par friske afstikkere, der sikkert stadig synger på en lokal Karaokebar... "all night looong aaaal night" hvis nogen skulle være i tvivl Lionel R.

Så går turen op til rispapiret og bønneposen, så vi kan være oppe på beatet til Salvation Army markedet imorgen. Jæs jæs så står den på gode genbrugsfund og måske en kimono eller femten. Peace out fra Tokyo. R&L.

Torsdag 8. Oktober.

Så var det i dag vi klarede tyfonen. Det startede med traditionel japansk morgenmad efter en nat med regn og blæst udenfor. Turen gik til Tokyo Midtown i vores smarte regntøj. På vejen mødte vi nogle ihærdige hotelvagter, der prøvede at holde deres bambus træer fast. (se vejr video!)

Vi skulle besøge tekstildesigner Reiko Sudo, som viste os en masse fantastiske prøver, væveteknikker, formfiksering og farvning. Flere gik derfra med flotte tørklæder og da vi kom ud derfra var himlen blevet blå.

Resten af dagen deltes vi i flere små grupper, nogle gik på museum og andre på shopping i forskellige bydele. Vi fandt tilbage til Shibuya-kvarteret hvor vi spiste på en ud af de mange små hyggelige restaurenter. ”Okonomiyaki YAI-YAI” er nu vores ynglings spisested.

7. oktober

Vi vågner efter en tung nats søvn, vi skulle sove vores jetlag ud. Madrasserne ligger i rækker på gulvet og vi tester badene, som er fællesbad i kælderen -dog opdelt i mænd og kvinder. Modedrenge møder vi på gangen i kimonoer (japanese style). Vi spiser morgenmaden ude, og tager ét af de mange metro tog, som ruten til cykeludlejningsstedet påkræver. Vi udsættes for mange billetkøb, et par stykker af dem er desværre ugyldige, da der er forskel på hvilke billetter man kan bruge i hvilke toge. Meget forvirrende. Undervejs i metroskiftene mister vi dog Lea, da hun er alt for optaget af dagens fotoopgave. Hun ankommer dog med det næste tog, rød i kinderne.

På gåturen mod cykelstedet ser vi en kæmpe rutsjebane, som nogle mener de tør prøve senere på ugen. Det begynder at regne, og nogle indviede de nyindkøbte regnsæt. Dette udløste store grin både blandt os selv og de forbigående. Vi får alle udleveret cykler og sadlerne indstilles meget lavt, da man i Tokyo cykler på fortovet og derfor skal kunne nå ned med fødderne. En yderst ubekvem cykelstilling, kan ikke anbefales -specielt op ad bakke. Straks derefter smutter vi forbi en 100 yens forretning (a.k.a 6 kr’s butik) som var udstyret med alle mulige mærkelige ting. Top 3 indkøb var dog: Regntøj, Cykelkurvs regnslag og Skrammel.

Vi cykler af sted mod Shibuya, 21 mennesker i fuld regntøjsmondering vækker en vis opsigt i gadebilledet. Og ikke mindst tumult på fortovet. Vi parkerer i en cykelparkering, som låser cyklerne fast til et stativ på trods af myten om at japanere aldrig stjæler. Vi når langt om længe frem til destinationerne som er en mangabutik, og en kæmpe hobbyforretning med 7 etager. Vi får tildelt en time, hvilket langt fra er nok for de fleste, da der findes næsten alt. F.eks alt i skriveartikler, udklædning, klistermærker, læder, kæder, notesbøger, elektronik, stempler, gadgets osv.

Vi undersøger området... Og drager derefter videre omkring hvor vi skal tjekke de japanske designerbutikker ud. Vi var i Issey Miyake, hvor Helle Vibeke kendte personalet. Vi ankom 20 våddryppende elever i klædt regntøj, paraplyer og duggede briller. Ekspedienterne kiggede noget på os, men var som alle andre japanere, meget høflige og gav os som en hentydning servietter vi kunne tørre os med. Et par stykker blev fristet af de fine ting. Derefter så vi de andre designerbutikker, der lå på gaden og tog derefter afsted efter aftensmad. Nogle spiste på en restaurant, hvor der ikke kunne bestilles bord, så man måtte stå i kø udenfor. Det var super lækker mad bestående af en masse små retter serveret i skåle som alle kunne smage på til ca.600 yen (ca. 35 kr)

Halv 9 (japansk tid) drager vi mod vores hostle ( som vi har fået af vide ligger i nærheden af det foregående, da vi kun havde en overnatning på det første sted ) VEEEEEENT......Vores bagage er blevet transporteret om formiddagen af personalet, så vi skal selv finde frem til stedet, hvilket vi satser på at vi kan cykle frem til på 1 time (vi skal være fremme senest kl. 22). VEEEEEENT.....Men på grund af regn, lidt blæst (formentlig optakten på den kommende tyfon) og vanskeligheder ved at finde vej gennem Tokyos gader, må vi erkende at vi har kørt forkert et par gange og til dels for langsomt ( da vi hele tiden må vente på flokken) VEEEEENT.... Vi er den lange orm, da der hele tiden skilles af lyskryds, og det resulterer i at enhver japaner nu må kende ordet VENT, da det blev råbt utallige gange. Vi er trætte og det er mørkt så vi forsinkes og må ringe til personalet og fortælle at vi kommer senere. Efter 2,5 time når vi endelig frem og der står 4 stk. trætte personale klar, med tøfler og vi smider de våde sko og spreder straks en ubeskrivelig lugt af våde fødder. Vi hopper i kimonoerne og lægger os på vores opredte madrasser på gulvet og hører regnen voldsomt mod ruderne.

Den 6. Oktober 2009.

Dagen hvor vi lande i Tokyo, Japan. Efter en veloverstået overfart, med ganske få timer på øjet, ankommer vi til det lille ekstremt hyggelige hostel Homeikan, i Tokyos gamle universitetskvarter. Vi bliver på japansk maner budt velkommen og introduceret til husets mange regler og historier. Hostlet er et traditionelt ryikan. På alle værelser er gulvet belagt med rismåtter, puder, bord i ankelhøjde og skydedør i rispapir. Vi har alle fået tildelt en blåmønstret kimono og lilla bælte, som bæres under ophold på hotellet. Ligeledes blev alle tildelt en skohylde i receptionen og et par tøfler, som tages på værelserne og skiftes til andre tøfler ved toiletbesøg. Det betyder kæmpe tøffelforvirring!

En lille historie omkring Homeikan, er at det netop er værelset, hvor Linea, Anne og Maria sover, hvor en scene fra filmen Lost In Translation er filmet. Plus, der under Anden Verdenskrig blev underskrevet et vigtigt dokument, på en af de andre værelser.

Dagen i dag har været første møde med japansk kultur, for alle på holdet. Derfor har første dag også været fuld af nye indtryk. Vi var i Muji Store, for at købe regntøj til stormen, der er varslet på torsdag... Og oplevede det, vi kun tidligere har hørt om –Et talende toilet, med risle lyde og med mulighed for tilvalg af diverse skyld!

Udover lokalisering i den nye by, har vi lagt vejen forbi et markedsområde med alt tørrede fisk til spillehaller. Vi har her konstateret at lydniveauet er et helt andet. Sælgere står på gaden og påkræver sig opmærksomhed fra forbipaserende, ved, med skringer stemme, at råbe, en salgstale, som kører på repeat indtil en kunde er bidt på krogen.

Som en afslutning på dagen har vi set Shibuya området. Det var fyldt med små japanere og deres transparente paraplyer, som blev lyst op af de flere hundrede neonlys i Tokyos største lyskryds. Til afrunding på alle de nye indtryk spiste vi sushi på en lille sushi bar, hvor tallerkener kom kørende på et transportbånd. Dagen sluttede endeligt da vi lagde hovedet på vores ris-hovedpuder.