7. oktober

Vi vågner efter en tung nats søvn, vi skulle sove vores jetlag ud. Madrasserne ligger i rækker på gulvet og vi tester badene, som er fællesbad i kælderen -dog opdelt i mænd og kvinder. Modedrenge møder vi på gangen i kimonoer (japanese style). Vi spiser morgenmaden ude, og tager ét af de mange metro tog, som ruten til cykeludlejningsstedet påkræver. Vi udsættes for mange billetkøb, et par stykker af dem er desværre ugyldige, da der er forskel på hvilke billetter man kan bruge i hvilke toge. Meget forvirrende. Undervejs i metroskiftene mister vi dog Lea, da hun er alt for optaget af dagens fotoopgave. Hun ankommer dog med det næste tog, rød i kinderne.

På gåturen mod cykelstedet ser vi en kæmpe rutsjebane, som nogle mener de tør prøve senere på ugen. Det begynder at regne, og nogle indviede de nyindkøbte regnsæt. Dette udløste store grin både blandt os selv og de forbigående. Vi får alle udleveret cykler og sadlerne indstilles meget lavt, da man i Tokyo cykler på fortovet og derfor skal kunne nå ned med fødderne. En yderst ubekvem cykelstilling, kan ikke anbefales -specielt op ad bakke. Straks derefter smutter vi forbi en 100 yens forretning (a.k.a 6 kr’s butik) som var udstyret med alle mulige mærkelige ting. Top 3 indkøb var dog: Regntøj, Cykelkurvs regnslag og Skrammel.

Vi cykler af sted mod Shibuya, 21 mennesker i fuld regntøjsmondering vækker en vis opsigt i gadebilledet. Og ikke mindst tumult på fortovet. Vi parkerer i en cykelparkering, som låser cyklerne fast til et stativ på trods af myten om at japanere aldrig stjæler. Vi når langt om længe frem til destinationerne som er en mangabutik, og en kæmpe hobbyforretning med 7 etager. Vi får tildelt en time, hvilket langt fra er nok for de fleste, da der findes næsten alt. F.eks alt i skriveartikler, udklædning, klistermærker, læder, kæder, notesbøger, elektronik, stempler, gadgets osv.

Vi undersøger området... Og drager derefter videre omkring hvor vi skal tjekke de japanske designerbutikker ud. Vi var i Issey Miyake, hvor Helle Vibeke kendte personalet. Vi ankom 20 våddryppende elever i klædt regntøj, paraplyer og duggede briller. Ekspedienterne kiggede noget på os, men var som alle andre japanere, meget høflige og gav os som en hentydning servietter vi kunne tørre os med. Et par stykker blev fristet af de fine ting. Derefter så vi de andre designerbutikker, der lå på gaden og tog derefter afsted efter aftensmad. Nogle spiste på en restaurant, hvor der ikke kunne bestilles bord, så man måtte stå i kø udenfor. Det var super lækker mad bestående af en masse små retter serveret i skåle som alle kunne smage på til ca.600 yen (ca. 35 kr)

Halv 9 (japansk tid) drager vi mod vores hostle ( som vi har fået af vide ligger i nærheden af det foregående, da vi kun havde en overnatning på det første sted ) VEEEEEENT......Vores bagage er blevet transporteret om formiddagen af personalet, så vi skal selv finde frem til stedet, hvilket vi satser på at vi kan cykle frem til på 1 time (vi skal være fremme senest kl. 22). VEEEEEENT.....Men på grund af regn, lidt blæst (formentlig optakten på den kommende tyfon) og vanskeligheder ved at finde vej gennem Tokyos gader, må vi erkende at vi har kørt forkert et par gange og til dels for langsomt ( da vi hele tiden må vente på flokken) VEEEEENT.... Vi er den lange orm, da der hele tiden skilles af lyskryds, og det resulterer i at enhver japaner nu må kende ordet VENT, da det blev råbt utallige gange. Vi er trætte og det er mørkt så vi forsinkes og må ringe til personalet og fortælle at vi kommer senere. Efter 2,5 time når vi endelig frem og der står 4 stk. trætte personale klar, med tøfler og vi smider de våde sko og spreder straks en ubeskrivelig lugt af våde fødder. Vi hopper i kimonoerne og lægger os på vores opredte madrasser på gulvet og hører regnen voldsomt mod ruderne.